SOL FAKTA

Bestil din tid – Pure & Simple – din skønhedsklinik nær Frederiksberg

Er det tid til at nyde et fredeligt øjeblik med en eksklusiv behandling? Bestil din tid allerede nu.

Du kan også booke via formularen her på siden. Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor i vores hyggelige skønhedsklinik her på Vesterbro!


    Fakta om solen

    For kan man blive forbrændt på en skyet dag?

    Hvis jeg bruger SPF30 kan jeg så ligge i solen en hel dag?

    Bliver man overhovedet brun med solfaktor?

    Myte #1 Det er et sundhedstegn at være brun
    Nej! Når huden bliver solbrændt, er det et tegn på, at huden forsøger at beskytte sig mod skader fra den farlige UV stråling. Bliver huden solskoldet, er den skadet, og selv om rødmen går væk, lagres skaden i huden. Det er derfor, at du har en større risiko for at udvikle kræft i huden, jo flere solskoldninger, du får gennem livet. Det gælder også dine børn.
    Myte #2 Er huden solbrun, behøver man ikke solbeskyttelse
    Jo! En solbrun hud giver en beskyttelse, som svarer til faktor 2-4. Derfor skal du altid bruge solcreme, når du opholder dig i længere tid i solen.
    Myte #3 Man kan ikke blive forbrændt på en skyet dag
    Jo! Op til 80 % af UV strålingen kan trænge gennem skyer. Derfor kan du også blive forbrændt på en skyet dag. Så husk at beskytte din hud, også når solen ikke skinner.
    Myte #4 En solfaktor 30 giver dobbelt så god beskyttelse som solfaktor 15
    Ikke nødvendigvis! Solcreme med faktor 15 stopper 93,3 % af UV strålingen fra solen, mens solcreme med faktor 30 kun stopper 3 % flere UV stråler. En forudsætning for, at du opnår den gældende beskyttelse, er naturligvis at smøre rigelige mængder solcreme på overalt, hvor huden ikke er dækket af tø
    Myte #5 Med solfaktor 30 kan jeg roligt ligge i solen en hel dag
    Nej! En solfaktor 30 betyder blot, at det tager 30 gange så lang tid, før huden bliver rød. Hvis du tåler 10 minutter i solen uden at blive rød, kan du med en solfaktor 30 opholde dig 30 gange så lang tid i solen, altså 300 minutter. Det anbefales dog stadig at holde sig helt ude af solen mellem klokken 12 og 15, hvor bestrålingen er stærkest.

    Solens skadelige stråler

    I Danmark konstateres der årligt 700-800 nye tilfælde af modermærkekræft (malignt melanom) og som i resten af Skandinavien er hyppigheden af sygdommen stigende med ca. 5 % om året. Samtidig er ozonlaget over Danmark faldet med ca. 20 %, hvorved en stigende andel af de farlige UV stråler når ned på jorden.

    En langsom tilvænning til solens lys mindsker risikoen, fordi huden hærdes af sollyset. Det vil sige, at folk der arbejder udendørs hver dag, ikke er potentielt i farezonen. Det er derimod folk, der arbejder indendørs og pludselig udsætter huden for en meget intens solbadning om sommeren ved stranden. Forklaringen er, at den intense soldyrkning beskadiger hudcellernes arveanlæg.

    Hvad er solfaktor?

    Tidligere havde man forskellige målemetoder på solfiltre og deres angivelse. De mest kendte var DIN (europæisk) og FDA (amerikansk). FDA målemetoden angiver den højeste faktor, så her risikerer at vælge et produkt med en høj filterfaktor, som i virkeligheden er dårligere end et tilsvarende produkt målt efter DIN norm. I dag skal alle solprodukter inden for EU angives som DIN norm, hvilket gør produkterne direkte sammenlignelige.

    Vælg den rigtige solfaktor

    En fordobling af solfaktoren behøver ikke nødvendigvis at give bedre beskyttelse. Solfaktor 4 filtrerer 75 % af de skadelige stråler. En forøgelse af solfaktoren til 10 vil filtrerer 90 % af strålerne. Hvis man derefter går op til en solfaktor 35, så øges filtervirkningen kun ca. 5 %. Derfor bør man vælge sit solfilter med omhu, idet en høj faktor samtidig øger risikoen for at udvikle allergi af solfilteret.
    Gavekort

    Har veninden, datteren eller kæresten fødselsdag?

    Hos Pure & Simple kan du købe gavekort på lige netop det beløb, som du har lyst til.

    Solfiltertyper

    Der findes 2 hovedtyper af filterstoffer: Refleksionsfiltre som virker ved, at de tilbagekaster solens skadelige stråler. Denne type har samtidig den egenskab, at de sjældent giver solfiltereksemer. Absorptionsfiltre (kemiske) filterstoffer, som trænger ind i huden og deponeres der. Filterstofferne opsuger solens farlige stråler og omsætter dem til varme og andre kemiske forbindelser. Absorptionsfiltre er meget udbredte i solprodukter, dels fordi de har en høj filterfaktor og dels fordi de er billige at fremstille.

    De kendte bivirkninger er

    1. Toxinsk filterallergi, når huden reagerer imod filterstoffet alene.

    2. Phototoxinsk filterallergi, når huden måske kan tåle stoffet, men reagerer imod de kemiske reaktioner solfilteret omsætter, når det bestråles af sollys.

    3. Phototoxinsk krydsallergi, når huden bliver belastet af 2 eller flere kemiske filtre, som hver især måske kan tåles, men ikke i kombination. Mange fabrikanter af solprodukter og hudplejeprodukter med solfiltre kan hævde en vis uskyld i fænomenet, fordi kunden selv kan være årsag til de opståede allergier. Det kan eksempelvis ske, hvis en kunde bruger en dagcreme af et fabrikat med én type kemisk solfilter og kunden ovenpå bruger en solcreme fra et andet fabrikat med en anden type kemisk solfilter.
    Kombinationen af de forskellige kemiske solfiltre, giver meget hyppigt allergier

    Solfaktor og børn

    Man skal være ekstra omhyggelig, når man vælger solcreme til børn. Børn under 2 år, skal helst undgå solcreme. Det skyldes, at huden på børn under 2 år har en større absorberingsevne på de kemiske solfilterstoffer i cremerne. Dette gør at solfilterstofferne hurtigere trænger ind i huden og kan fremkalde livsvarige allergier. Vil man absolut give småbørn solcreme på, skal det være af typen refleksionsfiltre. Men det bedste er dog at holde børnene væk fra solen mens de er helt små.

    Sådan påvirker solen huden

    Det er solens ultraviolette stråler, der gør huden solbrændt. Alt efter bølgelængde inddeles de ultraviolette stråler i 3 grupper: UV-A, UV-B og UV-C.
    UV-A strålerne er de mindst energirige, men de trænger til gengæld længst ned i huden, hvor de nedbryder de elastiske fibre. Det er derfor, at ivrige soldyrkere ofte får en grov og rynket hud efter en årrække.
    UV-B strålerne er mere energirige og det er først og fremmest dem, der skolder huden.

    UV-C strålerne er de mest energirige og de farligste for huden. De filtreres fra ozonlaget og når ikke ned til jorden. Jo tyndere ozonlaget er, jo flere af disse stråler vil kunne trænge igennem.

    Huden reagerer på solen ved i første omgang at rødme. Men efter nogen tid bliver den solbrændt. Det skyldes celler kaldet for melanocytter, som ligger længst nede i overhuden. Melanocytterne stimuleres af sollyset – specielt af UV-B strålerne – til at producere et pigment, et farvestof, der kaldes melanin.

    Melanocytterne kanaliserer nu deres farvestof over til de øvrige hudceller og når disse deler sig og skubbes op til overfladen, får hele huden den karakteristiske solbrændte brune farve. Dette melanin beskytter os imod solens ultraviolette stråler. Såfremt kroppen langsomt vænnes til sollyset, vi kan få huden til selv at beskytte os imod de farlige stråler.

    De fire solråd. ( De 4 s’er)

    Det er heldigvis nemt at forebygge kræft i huden ved at følge Kræftens Bekæmpelses fire råd om

    Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet.

    Vi anbefaler en vandfast solcreme med faktor 15 som en god allround creme til de fleste danskere. Men husk at hvis faktortallet skal holde, så skal du smøre rigeligt – dvs. mindst en håndfuld til en hel krop.

    Klippekort

    Køb 5 behandlinger og få den 6. gratis

    Du kan få hjælp via sygesikringen og danmark til “ondt i kroppen” og “ondt i sjælen”, men ikke til hudproblemer som blandt andet acne. Derfor har vi et tilbud til dig, der skal komme noget oftere.

    Brug højere faktor sydpå?

    Rejser du ned til sydens sol – eller skal du være længe i solen, når UV indekset er højt, er du måske du tilbøjelig til at gå en faktor op og f.eks. fra faktor 25 til faktor 30.
    Men bemærk at: Faktor 30 beskytter ikke dobbelt så godt!

    I tabellen øverst på siden kan du se, hvor mange procent af UV strålingen, der bliver stoppet af solcreme med forskellig faktor. Solcreme med faktor 15 stopper 93,3 % af UV strålingen fra solen, mens solcreme med faktor 30 kun stopper 3 % flere stråler.
    Faktor 30 beskytter altså ikke dobbelt så godt og solcreme med et højt faktortal er ofte dyr. Derfor er prisen for at få stoppet de allersidste procent af UV strålerne meget høj.

    Det kan i stedet være en god idé at købe en billigere solcreme med lidt lavere faktortal – og så til gengæld bruge den oftere eller smøre mere på. Og så er der i øvrigt også den gevinst, at risikoen for at få pigmentpletter bliver reduceret.

    Når du vælger faktor og cremetype, skal du selvfølgelig være opmærksom på, hvor sart din hud er. Solcremen skal beskytte dig mod at blive rød og skoldet, men det betyder også noget, hvor længe, hvordan og hvornår du opholder dig i solen.
    Skygge og tøj giver også god beskyttelse mod solen og husk at solens UV stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15.

    Sollys og hudplejeprodukter med AHA (frugtsyrer)

    Frugtsyrer øger hudens resorption af sollys, hvilket vil sige at huden bliver mere overfølsom overfor UV bestråling – en hyppigt forekommende bivirkning hos medicinske produkter.
    Det har derfor været nærliggende for fabrikanterne af AHA creme at indarbejde solbeskyttelsesfiltre i deres produkter. Men i virkeligheden øger det problemet med solfilterallergier og pigmentpletter. Grunden findes i det faktum, at AHA øger følsomheden og AHA cremen med solfilter, skal lægges jævnt på huden i en bestemt tykkelse. Det er en krop umulig kombination, fordi huden absorberer cremen med forskellig hastighed, så noget af cremen suges hurtigt ind i huden og andet suges langsomt. Resultatet er pigmentpletter, hvis man bevæger sig ud i solen.

    Forsøg med UV bestråling af patienter, som har benyttet AHA med indbygget solfiltre har da også bevist, at patienter med anlæg for at udvikle allergi og eksemer, hurtigere udvikler pigmentforstyrrelser end patienter, som anvendte AHA produkter uden brug af solfiltre oven på sine dagcream.

    Hvad siger vores kunder

    5/5
    De varmeste anbefalinger
    Hos Pure&Simple får man det absolut flotteste lashlift i kbh.Man føler sig altid så velkommen og Nese er super sød. Det ligger lige ved vesterport, så det er også nemt at komme til.
    Emilie
    En virkelig god og professionel service hos Pure & Simple
    Jeg blev anbefalet dette sted af en af mine kollegaer, der kender ejeren. Det var nemt at booke en tid til behandling online, hjemmesiden er flot og overskuelig og service på klinikken er helt i top. Jeg vil varmt anbefale Pure & Simple til alle, der gerne vil forkæle sig selv. Personalet er super søde, klinikken er flot og du får en professionel og god behandling. Bonus er, at klinikken er placeret super centralt i København.
    Amanda
    Neshe er et fantastisk menneske
    Neshe er et fantastisk menneske med skøn energi. Hun laver et godt stykke arbejde og vejleder gerne hvordan man kan holde huden efter behandlingen for at forebygge indgroede hår.

    Jeg oplever at hun er service mindet og det er let at føre en samtale med hende. Kommer gerne hos hende igen!
    Emilie
    Tidligere
    Næste