Sol faktor

Der findes 2 hovedtyper af filterstoffer: Refleksionsfiltre som virker ved, at de tilbagekaster solens skadelige stråler. Denne type har samtidig den egenskab, at de sjældent giver solfiltereksemer. Absorptionsfiltre (kemiske) filterstoffer, som trænger ind i huden og deponeres der. Filterstofferne opsuger solens farlige stråler og omsætter dem til varme og andre kemiske forbindelser. Absorptionsfiltre er meget udbredte i solprodukter, dels fordi de har en høj filterfaktor og dels fordi de er billige at fremstille. 

1. Toxinsk filterallergi, når huden reagerer imod filterstoffet alene.

2. Phototoxinsk filterallergi, når huden måske kan tåle stoffet, men reagerer imod de kemiske reaktioner solfilteret omsætter, når det bestråles af sollys.

3. Phototoxinsk krydsallergi, når huden bliver belastet af 2 eller flere kemiske filtre, som hver især måske kan tåles, men ikke i kombination. Mange fabrikanter af solprodukter og hudplejeprodukter med solfiltre kan hævde en vis uskyld i fænomenet, fordi kunden selv kan være årsag til de opståede allergier. Det kan eksempelvis ske, hvis en kunde bruger en dagcreme af et fabrikat med én type kemisk solfilter og kunden ovenpå bruger en solcreme fra et andet fabrikat med en anden type kemisk solfilter.
Kombinationen af de forskellige kemiske solfiltre, giver meget hyppigt allergier

Man skal være ekstra omhyggelig, når man vælger solcreme til børn. Børn under 2 år, skal helst undgå solcreme. Det skyldes, at huden på børn under 2 år har en større absorberingsevne på de kemiske solfilterstoffer i cremerne. Dette gør at solfilterstofferne hurtigere trænger ind i huden og kan fremkalde livsvarige allergier. Vil man absolut give småbørn solcreme på, skal det være af typen refleksionsfiltre. Men det bedste er dog at holde børnene væk fra solen mens de er helt små.

Det er solens ultraviolette stråler, der gør huden solbrændt. Alt efter bølgelængde inddeles de ultraviolette stråler i 3 grupper: UV-A, UV-B og UV-C.
UV-A strålerne er de mindst energirige, men de trænger til gengæld længst ned i huden, hvor de nedbryder de elastiske fibre. Det er derfor, at ivrige soldyrkere ofte får en grov og rynket hud efter en årrække.
UV-B strålerne er mere energirige og det er først og fremmest dem, der skolder huden.

UV-C strålerne er de mest energirige og de farligste for huden. De filtreres fra ozonlaget og når ikke ned til jorden. Jo tyndere ozonlaget er, jo flere af disse stråler vil kunne trænge igennem.

Huden reagerer på solen ved i første omgang at rødme. Men efter nogen tid bliver den solbrændt. Det skyldes celler kaldet for melanocytter, som ligger længst nede i overhuden. Melanocytterne stimuleres af sollyset – specielt af UV-B strålerne – til at producere et pigment, et farvestof, der kaldes melanin.

Melanocytterne kanaliserer nu deres farvestof over til de øvrige hudceller og når disse deler sig og skubbes op til overfladen, får hele huden den karakteristiske solbrændte brune farve. Dette melanin beskytter os imod solens ultraviolette stråler. Såfremt kroppen langsomt vænnes til sollyset, vi kan få huden til selv at beskytte os imod de farlige stråler.

Det er heldigvis nemt at forebygge kræft i huden ved at følge Kræftens Bekæmpelses fire råd om

Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet.

Vi anbefaler en vandfast solcreme med faktor 15 som en god allround creme til de fleste danskere. Men husk at hvis faktortallet skal holde, så skal du smøre rigeligt – dvs. mindst en håndfuld til en hel krop.

Rejser du ned til sydens sol – eller skal du være længe i solen, når UV indekset er højt, er du måske du tilbøjelig til at gå en faktor op og f.eks. fra faktor 25 til faktor 30.
Men bemærk at: Faktor 30 beskytter ikke dobbelt så godt!

I tabellen øverst på siden kan du se, hvor mange procent af UV strålingen, der bliver stoppet af solcreme med forskellig faktor. Solcreme med faktor 15 stopper 93,3 % af UV strålingen fra solen, mens solcreme med faktor 30 kun stopper 3 % flere stråler.
Faktor 30 beskytter altså ikke dobbelt så godt og solcreme med et højt faktortal er ofte dyr. Derfor er prisen for at få stoppet de allersidste procent af UV strålerne meget høj.

Det kan i stedet være en god idé at købe en billigere solcreme med lidt lavere faktortal – og så til gengæld bruge den oftere eller smøre mere på. Og så er der i øvrigt også den gevinst, at risikoen for at få pigmentpletter bliver reduceret.

Når du vælger faktor og cremetype, skal du selvfølgelig være opmærksom på, hvor sart din hud er. Solcremen skal beskytte dig mod at blive rød og skoldet, men det betyder også noget, hvor længe, hvordan og hvornår du opholder dig i solen.
Skygge og tøj giver også god beskyttelse mod solen og husk at solens UV stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15.

Frugtsyrer øger hudens resorption af sollys, hvilket vil sige at huden bliver mere overfølsom overfor UV bestråling – en hyppigt forekommende bivirkning hos medicinske produkter.
Det har derfor været nærliggende for fabrikanterne af AHA creme at indarbejde solbeskyttelsesfiltre i deres produkter. Men i virkeligheden øger det problemet med solfilterallergier og pigmentpletter. Grunden findes i det faktum, at AHA øger følsomheden og AHA cremen med solfilter, skal lægges jævnt på huden i en bestemt tykkelse. Det er en krop umulig kombination, fordi huden absorberer cremen med forskellig hastighed, så noget af cremen suges hurtigt ind i huden og andet suges langsomt. Resultatet er pigmentpletter, hvis man bevæger sig ud i solen.

Forsøg med UV bestråling af patienter, som har benyttet AHA med indbygget solfiltre har da også bevist, at patienter med anlæg for at udvikle allergi og eksemer, hurtigere udvikler pigmentforstyrrelser end patienter, som anvendte AHA produkter uden brug af solfiltre oven på sine dagcream.